Spoken word albums er vist ved at brænde lidt igennem her i Danmark. I løbet af et par måneder, ok lidt mere end et par måneder, er der kommet er par ok profilerede albums - det første ‘Grafisk Musik’ - ført an af Jesper Dahl aka Jokeren. Og nu ‘Ikke Euforisk’, Vi Sidder Bare Her's andet udspil, hvor Jørgen Leth står for tekst og tale og Michael Simpson og Frithjof Toksvig for musikken.
Musikalsk er der ikke så meget at komme efter på pladen, medmindre man da tænder på ambient easylistening jazzet electronica med et godt touch af en overpowered bas. Dog lægger musikken den perfekte ambience for Leth’s monologer, og følger hans eminente talerytme fløjlsblødt - som en let sommerbrise over en høstklar kornmark. Engang imellem brænder musikken dog igennem, som i det David Lynch/Twin Peaks inspirerede klaver i ‘Fejl’. Undervejs bliver musikken også mere og mere pågående, den følger Leth’s humør og følelser godt.
Jørgen Leth’s talestrøm over mere eller mindre ligegyldige hverdagsting og minder, bliver på grund af hans ærlighed og måde at levere sine tanker på, meget nærværende og relevante. Man kommer jo næsten til at kende manden, på de skæringer der er på skiven. Hans indlevelse fanger lytteren, og hans rytme, melodi og måde at lægge tryk på, når det er nødvendigt, hans kunstpauser, manden kan levere, imponerende!
Man kan spørge sig selv om, hvor relevant en udgivelse som denne er - men hvis man er fan af manden og stille og roligt underlægningsmusik, så er albummet i en klasse for sig. Man kan sige hvad man vil om Jørgen Leth, men han står for stor fortællerkunst og indlevelse. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg hidtil har gennemlyttet albummet, men det er mange, og jeg er lige betaget hver gang. Det kan godt være at Jørgen Leth ikke er euforisk - men når jeg lytter til eller læser hans fortællinger, så må jeg indrømme at jeg bliver euforisk.
Den måde han kan sætte liv i selv de små ting er fantastisk, bare læs følgende uddrag fra Leth og Sabroe's bog ‘Det Er Derfor De Knepper Så Meget I Dette Land’: "Nu har han høfligt forespurgt om jeg har tænkt mig at barbere mig. Ja, siger jeg, det kan jeg godt gøre for dig nu. Så går jeg ud og barberer mig i mit åbne badeværelse med udsigt over palmer og strand. Jeg sæber hage, kinder og hals ind og tager så Gilette Turbo-maskinen. Altid sidste nye model. Det er min signaturscene. Jeg synes der skal være en barberingscene i hver af mine film. Jeg er god til at barbere mig." Noget så simpelt som en barbering, noget millioner af mænd gør automatisk hver morgen, ritualiserer han og ophøjer til noget litterært. På samme måde behandler han emnerne han berører på ‘Ikke Euforisk’.
Ps: Bogen kan også anbefales, de 2 herrer Morten Sabroe og Jørgen Leth er i god form, og får diskuteret en god del emner, relevante, som urelevante - samtidigt med at vi får et endnu bedre billede af, hvem de egentligt er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar