Liv Mørk - Falken Og Falkoneren
Allerede før Lars Kepler, det nye navn og håb indenfor den svenske krimiverden, var et lille pseudonym-foster i sindene på Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril, må man i hvert fald formode, gik danskerne Merete Pryds Helle og Morten Søndergård sammen om at skabe forfatter pseudonymet Liv Mørk, en ung blind pige der har fundet sit kald i at skrive krimier.
Falken og Falkoneren er den anden bog som Liv Mørk har udgivet, fortsætter person galleriet fra den første krimi Hvad Øjet Ikke Ser. Emilie Zakkariasen, kriminalassistent fra drabsafdelingen på Station City er hoved figuren og hende der står for den dybe tænkning, med god hjælp fra hendes blinde far Zak og holdet af politifolk og kriminalteknikere. Der bliver indblandet i sagen om en mand, der bliver fundet død på et dørtrin, ved et lille hus i Grib Skov.
Nu bliver det straks spændende, et verdensomspændende forbryder netværk, med hang til jagt, kommer ind i historien, sammen med forbindelser til den sicilianske mafia, som har købt FCK, som straf for at de har vundet over Palermo i kvalifikationen til Champions League. En småtosset falkoner der ser og hører alt og masser af strenge til fortiden bliver også en stor del af forløbet.
Historien er bygget godt op og temmelig spændende, selvom man ikke kommer ud for de største overraskelser eller ukendte momenter undervejs, der er dog et par stykker. Bogen er let læselig og skrevet i et flydende sprog. Dog er jeg ikke helt glad for alt talesproget, der bliver lidt for banalt engang imellem, samt formuleret med lidt for meget gadepræg, som sådan ikke ville gøre noget, hvis der havde været mere konsekvens i det.
Vi kommer godt ind bag facaden på de bærende personer i bogen, og det er egentligt det allerbedste ved bogen, den måde som vi kommer til at kende personerne, deres tanker og baggrunde, noget som vil kunne bære et par bøger eller mere i serien om Emilie Zakkariasen.
En god krimi, som jeg har fået læst igennem på et døgn, så man må sige at den hurtigt griber læseren og at man ikke får den lagt fra sig, før sidste side er læst, det er jo ikke en dårlig ting for en bog som denne!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar