torsdag den 3. september 2009

Bøger - Björn Hellberg - Nattevandreren

Björn Hellberg - Nattevandreren

Der er jo en ganske pæn hype om nordiske krimier p.t., og jeg må indrømme at jeg ikke har været så vidt omkring i den genre, men det skal den fornyeligt hjemhentede bunke bøger, nok lave lidt om på. Jeg sprang direkte ud i gamet, med Nattevandreren fra svenske Hellberg, som, som implicit skrevet er mit første møde med forfatteren.

Hovedpersonen i bogen vicekriminalinspektør Wall kommer ud for et sandt drama og sammensurium af tilfældigheder, som spinder alle bogens personer sammen, med fatale udgange for nogle og mere eller mindre dystre fremtidsudsigter for andre. Historien bliver afviklet i et stille og roligt, et faktisk meget behageligt tempo, som alligevel ikke ender med at blive kedeligt eller langtrukkent, som sådanne forløb ellers har til vane for.

Hellberg bruger meget tid på at skildre sine karakterer, hvilket giver en pæn dybde, i en ellers ikke så dyb fortælling, man kommer ind bag personernes facader og får et godt indblik i deres tanker. Indtil et vist punkt, så der kan komme lidt overraskelser på bordet til sidst.

Vi bliver ført rundt i en verden med frustrerede teenagere, der keder og dummer sig, utroskab, nysgerrige ældre mænd, semi-mistænksomme ægtemænd, urkraft og primærdrift og et tilsyneladende ligeglad samfund, der alligevel ligger mærke til de små ting der er blevet gjort. En god fortælling på 245 sider, som let glider ned på et par dage.

Ingen kommentarer: