Alice In Chains - Black Gives Way To Blue

It's been a while since I've published anything music related here, so here you go, a spanking new review of the new Alice In Chains album, which is being released 29/9-2009!







Alice In Chains – Black Gives Way To Blue [Virgin Music 2009]

One of the things that I never thought would happen, has happened, Alice In Chains is back with a new album. It's been 14 years since the band's last release, the selftitled album, that showed the band from a more progressive and experimental side, than we had heard before. We didn't hear much from the band in the period of 1996, where they toured a bit, until the death of Layne Staley in 2002 and to be honest, I thought that was the definite end of Alice In Chains. Though in 2006 the band resurfaced at a benefit concert for the tsunami victims, they didn't have an actual singer at this point, but utilized different friends from other bands. During a small US tour, they started to use William DuVall from Comes With The Fall more and more, and eventually he ended up as the band's vocalist. In 2008 Alice In Chains started to record a new album, which ended up as 'Black Gives Way To Blue'.

Together with fearing the day I had to listen to this release, afraid of it not living up to the Alice In Chains legacy. I was also very curious to check out the band and their music anno 2009, helped a lot by the various clips from their concerts with new material on Youtube. Well, now the CD has arrived and I have been giving it a good deal of spins this weekend, together with the rest of the band's discography. With something that feels like a touch of magic, Jerry Cantrell and company have managed to deliver an album, that not only sounds like, but also reeks of Alice In Chains!

Let's start out with the x-factor on the album, the new singer William DuVall, a man that has big shoes to fill, but he has taken on the task humble, but with a lot of energy and effort. The result is almost scaring, as he sounds very close to Staley and when Cantrell backs up the lead vocal, the resemblance to the band's earlier vocal work is very close. DuWall is a perfect fit for the music with his almost vibrato like vocal skills, the changes from dark to little lighter and the ability to sing very melodious without losing the emotional and hurt dark touch.

Musically Cantrell has written tunes that both can follow 'Alice In Chains' naturally, but also the earlier albums, as it isn't experimental nor progressive as the selftitled album, but almost purely built on emotions and dark atmospheres. The songs are really well written and Cantrell pours himself into the music and lyrics, a very personal and gripping album. The music is dark and at the same time catchy, we get all the trademark crooked melodies, the grandiose riffing and some nicely laid down solos, and great deal of acoustic guitar, which fits the overall atmosphere on the album well. It would be a lie to say that there are pushed any boundaries with this album, it is wisely kept on secure ground, so all us old Alice In Chains fans can follow. There will hopefully be plenty of time to experiment with the band's musical expression in the future!

Though even within the squares of Alice In Chains the possibilities are plenty and 'Black Gives Way To Blue' is an evident of that, there are many great tracks, and even though they all more or less have the same overall atmosphere, we are getting our share of multi faceted dark atmospheric heavy-rock.

The rhythm section consisting of bassist Mike Inez and drummer Sean Kinney is still rock-solid, Mike has always been an impressive bassplayer and his 5 strings doesn't deny that fact on the album. The pretty laid back, but very solid drumming by Sean is also hitting it right off, and compliments the guitars and drive so damn well. The production of the album is also fitting, a very vivid and organic sound, with a lot of ambiance and room for the all the instruments. The guitars have a lot of air and space, the bass is flowing right beneath the guitars and the drums right below the bass, with the cymbals and once in a while the snare hitting it higher. The vocals in the foreground, shifting place with the guitar here and there, panning out a great and fitting production.

During almost all my listens of this album, I've tried to find flaws, something that would confirm my fears of this new album being something wrong to do. But all my fears have been put to shame, and I am actually quite happy about that. Alice In Chains have returned with an album as Alice In Chains, a very natural follow-up to their recording career, which started in the early 90ties and ended in the mid-90ties.

The album is stuffed with great tracks, check out 'Acid Bubble' that starts out nice and quietly, all of a sudden turns heavy with aggressive guitar riffs and vocals, before it goes back to the way it started. The semi-acoustic 'Your Decision' a very beautiful, gripping and saying track. We have the first single 'Check My Brain' a catchy track with huge and heavy riffs and a damn good hoking chorus. Though the really highlights are at the end, the 2 last tracks, first the melancholic 'Private Hell' with a lot of double-layered vocals and efforts from both DuVall and Cantrell, and huge sonority. Before we get to the titletrack, Cantrell's goodbye to Layne Staley, where he of course handles the vocals himself, a very touching track, oozing with melancholy and sadness, it is hard to find it more beautiful than this.

If there should be a doubt, yes I am a big Alice In Chains fan, though as written, was expecting the worst, but was convinced with awe. 'Black Gives Way To Blue' has all we can expect and hope for, from a new Alice In Chains album. The really good musicianship from the band, the unique vocals, the mix of vocals between DuVall and Cantrell and the double-layered vocals, where they both sings on top of each other. And as written, the amazing atmosphere on the album, an album I believe is their way to deal with the passing of Staley 7 years ago, is immense and heavy, but damn it works so well. All I can say, get the album, listen listen and listen a bit more, it is damn good and hard to put it all down in fulfilling words. The only thing that might be missing is the straight heavy metal-riffs and -edge, that the earlier albums possessed to some extent, there are hints, but not fully powered on here. I guess some will miss that side of the band, though I think in the context of 'Black Gives Way To Blue', the weight between heavy and aggressive and atmospheric is handled very well.

www.aliceinchains.com
www.myspace.com/aliceinchains

Distributed in Denmark and kindly supplied by EMI

Originally published @ www.nocturnalhorde.com 5 minutes before it was posted here!

Bøger - Juan Gómez-Jurado - Kontrakt Med Gud

Juan Gómez-Jurado - Kontrakt Med Gud

Det er noget af en pageturner jeg har fået fat i her, lidt over et døgn skulle jeg bruge på at læse den. Det var svært at lægge bogen fra sig, når jeg først fik gang i en læse rytme, men lidt af hverdagens gøremål har jeg dog også fået presset ind.

Det er mit første møde med Gómez-Jurado, men sjovt nok den anden spanske forfatter jeg læser indenfor et par uger, det er vist ikke sket før. Kontrakt Med Gud er forfatterens anden bog, og den første Spion For Gud skulle have fået forholdsvist meget ros og en del læsere/fans, så nu har jeg endnu en bog på min læseliste.

Vi kommer vidt om i bogen, men det meste af handlingen er henlagt til Jordan's ørken hvor jagten på Pagtens Ark foregår med den Amerikanske hemmelighedsfulde forretningsmand Raymond Kayn som primus motor. Hovedpersonerne Fowler, en tidligere CIA agent og pararescue mand, som nu er præst og udsendt fra Vatikanet og journalisten Andrea Otero fra Spanien, som er med for at dokumentere ekspeditionens fund, bliver trukket ind i et spil, større end de egentligt havde regnet med.

Historiens plot er bygget flot op, fra begyndelsen under anden verdenskrig til nutidens samfund, med masser af referencer til reelle begivenheder og samfundets problemer med og ar fra terror. Man må sige at det slet ikke gør historien dårligere med de mange relationer til vores hverdag og de større udenrigspolitiske spil som bliver tvundet godt ind i den hæsblæsende historie, for man må sige at der sker noget i løbet af de 396 sider som bogen spænder over. Den er bygget op med forholdsvis små kapitler og spring fra det ene sted til det andet, frem og tilbage i tiden og så videre, i bedste Dan Brown stil og ja, det virker også her. Det gør bogen letlæselig og så er det hellere ikke det store sprog som er fundet frem, det hjælper selvfølgelig også på det hele. Dog lader det til at der har sneget sig et par fejl ind, som manglende ord og forkert sætningsstilling, det burde nok have været fanget af en redaktør.

Men alt i alt en spændende og god spændingsbog med masser af twists, hvor nogle dog er noget kun forudsigelige, som man hurtigt pløjer sig igennem, da man lige skal have det næste kapitel eller 3 med, da der altid sker noget og kapitlerne sjældent bliver lukkede, så dramaturgisk er det vel-lavet. Jeg er også sikker på at man kunne få et godt screenplay ud af Kontrakt Med Gud, med en fin film eller tv-serie til følge.

Sara Blædel - Hævnens Gudinde

Så har Sara Blædel's nyeste roman Hævnens Gudinde været under luppen hos Berlingske Tidendes litteraturredaktør Jens Andersens kyndige øjne, og det er ikke meget positivt han har at sige om forfatterindens femte bog.

"Sara Blædel skriver som en brækket arm i sin femte murstensroman på fem år. Har hendes forlag ingen redaktører?"

Læs selv her

Bøger - Carlos Ruiz Zafón - Englens Spil

Carlos Ruiz Zafón - Englens Spil

Endnu en ny forfatter skulle prøves af, efter at jeg havde set en lille læseprøve hos boghandleren og efter at jeg havde set de flatterende ord omkring Englens Spil, det måtte næsten være for godt til at være sandt, da jeg aldrig havde hørt om Carlos Ruiz Zafón før.

Men der skulle ikke vendes mange sider, før det står klart at det er en god fortælling man er igang med at læse. Man må sige at det er en voldsomt opbygget historie med mange detaljer presset ind på de 572 sider, men fortællingen og plottet kan bære detaljerne, samt flowet gør dem let fordøjelige, samt forholdsvist let at holde styr på i historiens kronologi.

Zafón's sprog er godt og historien er vel fortalt og endnu bedre strikket sammen, det er en fortælling af næsten episke dimensioner som vi kommer igennem i Englens Spil. Vi kommer igennem alle livets store dilemmaer, som hvem vi er, kærlighed, religion og etik og moral i stor stil, bogens hovedperson David Martín kommer igennem nogle kvaler må man sige.

David Martín er en ung forfatter i Barcelona i 1920'erne, som en dag får tilbudt at skrive en bog for et større pengebeløb og derefter begynder der at ske ting og sager, hvem er den mystiske franske forlægger der har bestilt bogen, hvad er historien med huset hvori Martín bor og hvilken skæbne overgik den forfatter, der før Martín boede i selvsamme hus og som skrev på en bog til selvsamme forlægger Andreas Corelli.

En stormfuld fortælling med masser af spænding og filosoferen over livets store emner og valg og konsekvenserne deraf. Dette er en bog som burde læses så snart tid haves, den rammer godt og dybt og er velfortalt med et godt sprog det meste af vejen igennem. Og nu skal jeg ud og finde Zafón's bog Vindens Skygge og se om Englens Spil er en enkelt svale eller om der er noget om ham.

Bøger - Liv Mørk - Falken Og Falkoneren

Liv Mørk - Falken Og Falkoneren

Allerede før Lars Kepler, det nye navn og håb indenfor den svenske krimiverden, var et lille pseudonym-foster i sindene på Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril, må man i hvert fald formode, gik danskerne Merete Pryds Helle og Morten Søndergård sammen om at skabe forfatter pseudonymet Liv Mørk, en ung blind pige der har fundet sit kald i at skrive krimier.

Falken og Falkoneren er den anden bog som Liv Mørk har udgivet, fortsætter person galleriet fra den første krimi Hvad Øjet Ikke Ser. Emilie Zakkariasen, kriminalassistent fra drabsafdelingen på Station City er hoved figuren og hende der står for den dybe tænkning, med god hjælp fra hendes blinde far Zak og holdet af politifolk og kriminalteknikere. Der bliver indblandet i sagen om en mand, der bliver fundet død på et dørtrin, ved et lille hus i Grib Skov.

Nu bliver det straks spændende, et verdensomspændende forbryder netværk, med hang til jagt, kommer ind i historien, sammen med forbindelser til den sicilianske mafia, som har købt FCK, som straf for at de har vundet over Palermo i kvalifikationen til Champions League. En småtosset falkoner der ser og hører alt og masser af strenge til fortiden bliver også en stor del af forløbet.

Historien er bygget godt op og temmelig spændende, selvom man ikke kommer ud for de største overraskelser eller ukendte momenter undervejs, der er dog et par stykker. Bogen er let læselig og skrevet i et flydende sprog. Dog er jeg ikke helt glad for alt talesproget, der bliver lidt for banalt engang imellem, samt formuleret med lidt for meget gadepræg, som sådan ikke ville gøre noget, hvis der havde været mere konsekvens i det.

Vi kommer godt ind bag facaden på de bærende personer i bogen, og det er egentligt det allerbedste ved bogen, den måde som vi kommer til at kende personerne, deres tanker og baggrunde, noget som vil kunne bære et par bøger eller mere i serien om Emilie Zakkariasen.

En god krimi, som jeg har fået læst igennem på et døgn, så man må sige at den hurtigt griber læseren og at man ikke får den lagt fra sig, før sidste side er læst, det er jo ikke en dårlig ting for en bog som denne!

Bøger - Håkan Nesser - En Fortælling Om Hr. Roos

Håkan Nesser - En Fortælling Om Hr. Roos

Så er jeg nået til enden af min første Håkan Nesser bog, og efter en lidt sløv start, hvor jeg lige skulle ind i Nesser's sprogbrug og verden, er det endt som en succes, og jeg har helt sikkert lyst til at læse mere af den svenske forfatter.

Bogen er centreret om Valdemar Ante Roos, som i sit voksenliv er små-traumatiseret over sin far's selvmord, som fandt sted da han var 12 år gammel. Valdemar lever ikke rigtigt sit liv, men er fanget i en ond cirkel af rutine, med kone, hendes børn og et job der ikke siger ham meget. Alt han egentligt ønsker er et sted hvor han kan være sig selv, fri for omverdenen og hvad den forlanger af ham. Det går en dag i opfyldelse, da han vinder i tipning, på en række hans far efterlod ham, da han døde.

Den næsten 60 årige Valdemar køber en hytte i en øde skov, hvor han kan være alene og ham selv og nu begynder historien at gå stærkt og vicekriminalkommisær Gunnar Barbarotti bliver stille og roligt blandet ind i historien. En søndag eftermiddag kommer Valdemar ikke hjem til konen og lidt efter viser det sig at han er forsvundet.

En historie om et håb der pludseligt begynder at blomstre, længe efter at alt håb om håb er opgivet, og at det er aldrig er for sent at leve livet, selvom det kan få fatale konsekvenser. En lille smut indenom social- og samfundsrelevante emner som graffiti, skjult klassekamp, narkotika, sex forbrydere, parforhold og lidt almen filosofi her og der, bliver det også til.

Fortæller sproget er godt og solidt og en fornøjelse at læse, når man lige fanger an på tonen. Man kommer dybt ind under huden på karaktererne i fortællingen og fatter hurtigt empati og det modsatte for de forskellige personer.

Nesser kommer vidt omkring i sin fortælling, både fortællermæssigt, geografisk og samfundsmæssigt, og et hele med et godt sprog. En Fortælling Om Hr. Roos har været en fornøjelse at læse, selvom man skal omkring 200 sider ind i historien for der virkeligt begynder at ske noget. Men selv de første 200 sider, der går med at trevle Valdemar's liv op og sætte læseren ind i ham, er en fornøjelse at læse grundet sproget og detaljerigdommen.

En helt igennem anbefalesværdig bog.

Tankevækkende...

Når vi nu er igang med at betragte arbejdsliv, så er denne artikel fra Ingeniøren (www.ing.dk) vel også lidt tankevækkende!

Fornuftige betragtninger!

Lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet, Einar Baldvin Baldursson kommer i denne artikel fra Ingeniøren (www.ing.dk) ind på nogle rigtige fornuftige betragtninger, vedrørende det danske arbejdsmarked og dets nuværende tilstand!

Bøger - Flashback! Mark Alpert - Einsteins Sidste Teori

Mark Alpert - Einsteins Sidste Teori

Dette er en bog jeg faldt helt tilfældigt over nede på biblioteket, og når man læser Einstein, bliver man vel automatisk lidt nysgerrig. Bagside teksten solgte bogen så godt at jeg tog den med hjem og læste den.

Mark Alpert vinder ingen priser for sit sprog, men damn hvor kan manden bygge et spændende plot op, som er gribende og sender en i alle retninger, for at ende et sted, man ikke havde regnet med. Det er efterhånden meget sjældent at en bog fører mig så meget på vildspor, i min jagt på 'bagmanden', som Einsteins Sidste Teori har gjort, props up for det hr. Alpert!

Historien har sit udgangspunkt i at Einstein udover relativitetsteorien, har fundet en teori der kan skabe en enorm kraft, som selvfølgelig kan bruges både destruktiv og konstruktiv, og den er der mange mennesker og organer der gerne vil have fat i. Indtil denne dag har teorien været gemt af en af Einstein's 4 assistenter, som på mærkværdigvis begynder at blive myrdet en efter en. En af assistenterne får dog givet noget information videre, lige før han afgår ved døden, til en af sine tidligere assistenter, som så ufrivilligt bliver hovedperson i at finde og opretholde hemmeligheden, så den ikke falder i de forkerte hænder.

I sig selv lyder det som endnu en triviel spændingsroman, som man har læst 1000 gange før, men Alpert forstår at sætte så mange twists på historien og holde den i et så hæsblæsende tempo, at den fænger og man har svært ved at slippe bogen, før man er nået til vejs ende.

(Flashbackene dækker over bøger som er et lille stykke tid siden at jeg har læst, så hvis der mangler en detalje eller 2, bær over med mig!)

Bøger - Björn Hellberg - Nattevandreren

Björn Hellberg - Nattevandreren

Der er jo en ganske pæn hype om nordiske krimier p.t., og jeg må indrømme at jeg ikke har været så vidt omkring i den genre, men det skal den fornyeligt hjemhentede bunke bøger, nok lave lidt om på. Jeg sprang direkte ud i gamet, med Nattevandreren fra svenske Hellberg, som, som implicit skrevet er mit første møde med forfatteren.

Hovedpersonen i bogen vicekriminalinspektør Wall kommer ud for et sandt drama og sammensurium af tilfældigheder, som spinder alle bogens personer sammen, med fatale udgange for nogle og mere eller mindre dystre fremtidsudsigter for andre. Historien bliver afviklet i et stille og roligt, et faktisk meget behageligt tempo, som alligevel ikke ender med at blive kedeligt eller langtrukkent, som sådanne forløb ellers har til vane for.

Hellberg bruger meget tid på at skildre sine karakterer, hvilket giver en pæn dybde, i en ellers ikke så dyb fortælling, man kommer ind bag personernes facader og får et godt indblik i deres tanker. Indtil et vist punkt, så der kan komme lidt overraskelser på bordet til sidst.

Vi bliver ført rundt i en verden med frustrerede teenagere, der keder og dummer sig, utroskab, nysgerrige ældre mænd, semi-mistænksomme ægtemænd, urkraft og primærdrift og et tilsyneladende ligeglad samfund, der alligevel ligger mærke til de små ting der er blevet gjort. En god fortælling på 245 sider, som let glider ned på et par dage.

Bøger - Flashback! John le Carré - Marionetten

John le Carré - Marionetten

Den første John le Carré bog jeg er blevet færdig med indenfor de sidste par år, han har en tendens til at opbygge historien langsomt langsomt, hvilket egentligt er ok, når man får taget sig sammen til at læse bogen til ende. Dog er tendensen i slutningen så at bogen slutter meget abrupt, med 2-3 løse ender, som man selv kan sidde at digte videre på. Nogle kan sikkert lide det sådant, jeg er nu mere til at bogen slutter og der bliver knyttet knude på alle ender, medmindre da at man ved at der kommer en opfølger.

Historien er vel spundet, og vi kommer ud for en del overraskelser undervejs, så spænding og gåder mangler der ikke. Le Carré har stor indsigt i agent verdenen qua sit tidligere virke som agent for England.

Hvis man er til spion-romaner, er Marionetten en god kompagnon i de sene aftenstimer, vi kommer ud for mange situationer, mange gode personskildringer og generationsopgør.. Samt et lille twist imod det tidligere Sovjetunionen og hvordan, man måske kunne have flyttet penge derfra til Europa, under kommunismens sammenbrug. Dog en lidt for hæsblæsende og uafsluttet slutning til min smag.

Bøger - Ian Rankin - Døden Har En Årsag

Ian Rankin - Døden Har En Årsag

Jeg faldt over den seneste John Rebus oversættelse til dansk nede på biblioteket den anden dag, og følte mig nødsaget til at læse den, for, for lang tid uden Rebus og Edinburgh går ikke. Fortællingen stammer fra 1994 og jeg ved ikke om den er blevet lyn-oversat for at få lidt penge i forlaget Klims kasse, for oversættelsen og korrektur læsningen er rystende ringe. Bogen vrimler med oversættelsesfejl, slåfejl og dårlige og klodsede formuleringer, noget som jeg umiddelbart ikke erindrer at andre bøger i Rebus serien har været udsat for, det er en damn shame!

Historien og eventyret Rebus kommer ud fra i bogen, har dog samme kvalitet som vi kender fra Rankin's hånd. Fortæller glæde, action og en mand på en mission. Vi kommer vidt omkring i skotsk historie, forholdet imellem England, Irland, Nordirland og Skotland, samt får en tur ind i Edinburghs knapt så pittoreske kvarterer samt personligheder, Rankin kommer vidt omkring i sin fortælling og rammer en del søm på hovedet!