onsdag den 14. januar 2009

Længe leve vinyl

Flere steder, f.eks. her på DR's nyhedsite, blev der igår reporteret at salget af vinyl plader fortsætter med at stige, og det er der vel ikke noget at sige til. Nu har jeg selv været fanget siden, jeg for herrens mange år siden fik mit første stereoanlæg, dobbelt båndafspiller, forstærker, radio og pladespiller på toppen, ja det er længe siden.

Dog har jeg siden, dengang, altid haft en pladespiller, jeg kan ikke give slip på lyden, det lyder sgu bare så meget bedre end cd'er og så er det æstetiske også nnoget mere gennemført. Derudover nænner jeg heller ikke at skifte alle mine gode gamle lp'er ud med cd'er. Selvom jeg er glad for at der kommer flere og flere nye udgivelser på vinyl, så tager jeg dog mig selv i, lidt for ofte at vælge medie efter komforten, det er sgu lidt lettere at smide en cd i spillen og så lade den passe sig selv.

Jeg tror et godt bud ville være, at jeg køber 8 cd'er, for hver vinylskive. Selvfølgelig er det ikke altid at det er muligt at få en udgivelse på plade, eller at den kommer lidt for lang tid efter cd udgivelsen, men alligevel, det er sgu ikke godt nok, for én der påstår at vinyl er bedst, det må jeg se at få lavet om på i løbet af det nye år!

Og bare for at smide et greelt eksempel i puljen, imens jeg har skrevet dette indlæg, har jeg lyttet til REM's Accelerate, som jeg købte på tung og fed dobbelt vinyl der skal afspilles på 45 omdrejninger, super fed lyd. Der fulgte dog også en cd med skiverne, og det er den der spiller nu, suk.

Ingen kommentarer: