Damn, første kamp er slut, og det gik ikke helt som jeg havde forudset, Arizona Cardinals vandt NFC Championship kampen, og skal dermed i Super Bowl 43, hvor de møder enten Steelers eller Ravens.
Cardinals kom hurtigt foran 24-6 i løbet af første half, men et meget tændt Eagles hold kom på banen til anden half og kom tilbage i kampen med 3 touchdowns, hvor de missede en 2 point conversion på det sidste, men var foran med 1. Indtil Arizona derefter kørte op og fik sig et touchdown og en 2 point conversion, så de igen var foran med 7 point. Derefter lukkede Cardinals' forsvar ned for Eagles og kørte sejren det sidste lille stykke hjem.
En overraskende Super Bowl deltager, måske ikke så meget i lyset af holdets slutspilskampe, hvor de har været tændte på både offense og defence og spillet godt og sikkert, men alt i alt, nok det hold der var mindst tro på ville gå i Super Bowl, da slutspillet blev indledt.
Og imens der har været bold i flimmeren (selvom signalet var væk i en halv times tid, dammit, og jeg er var nødt til at følge spillet play by play på nfl.com), så har sneen dalet stille fra sky og er begyndt at ligge sig som et hvidt tæppe, her uden for mine vinduer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar